Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Tower Talk: Mød ejeren af verdens næstældste hattebutik

september 26 @ 19:00 - 21:00

kr. 50

Beatpoet Claus Høxbroe er Kulturtårnets nye vært på Tower Talks. Han inviterer en nøje udvalgt gæst op i tårnet til en snak om København. En snak om byen, udvikling og afvikling. Byen som hjem, og gæstens helt eget forhold til København.

Denne aften gæster Bernhard Tommerup tårnet.

BERNHARD TOMMERUP

Tommerup er ejer af den 165 år gamle hatteforretning Petitgas på Købmagergade. Petitgas er verdens næstældste hattebutik efter Lock & Co. Hatters i London.

»Vi ser det som vores pligt at passe det her stykke kulturarv, indtil vi giver det videre til nogle andre – måske vores sønner. Eller også står der en dag en glad hattetosse og siger ’nå, gamle dreng, nu fiser du hjem og slapper af, så tager jeg vagten’,« fortæller Bernhard Tommerup.

Petitgas blev skabt den 23. april 1857 af Francois Petitgas og er i dag fredet.

Baghuset var fabrik med over 40 ansatte i 1880’erne. I 1892 blev det nuværende vindue installeret, og et nyt ur og kasseapparat kom ind – de bliver brugt den dag i dag.

I år 1900 modtog Petitgas en guldmedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1900: verdens bedste hattemager.

I dag står Bernhard Thomsen stadig bag disken og følger Københavns udvikling på helt tæt hold.

VÆRT: CLAUS HØXBROE

Claus Høxbroe er en ener, og lige siden han trådte ind på den lyriske scene, har han gjort tingene på sin egen måde.

Gennem mere end 15 år har han rejst land, rige og verden rundt i skriftens tjeneste, og det er et kendetegn for den travle digter, at han altid er aktuel med et nyt spoken word-album eller en ny digtsamling, og at han altid er at finde på scener i Danmark eller i udlandet.

Siden debuten i 2006 har Claus Høxbroe udgivet over 30 udgivelser og stået på scenen omkring 3.000 gange fordelt på otte lande.

Høxbroe er også indehaver af Publikums Prisen til Poesiens Dag 2005 og Dan Turèll Prisen 2011

PROGRAM

Kl. 19:00 Dørene åbner

Kl. 19:30 Tower Talk på øverste dæk

Kl. 20:30 Vi hænger ud og får en øl

Kl. 21:00 Tårnet lukker

BILLETTER

Tower Talk’en finder sted på øverste etage i Kulturtårnet med den smukkeste udsigt over Københavns Havn.

Det bliver en helt eksklusiv oplevelse, da der kun er 10 billetter til salg.

Det koster en 50’er at komme med og baren vil være åben på aftenen.

Skynd dig at få fat i din billet her på siden.

CAFÉEN

Vi tilbyder kolde fadøl fra Gamma, frisk naturvin fra Rosforth & Rosforth, kaffe, the og sodavand i caféen.

Eventet er støttet af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning.

Detaljer

Dato:
september 26
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Pris:
kr. 50
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://billetto.dk/e/tower-talk-mod-ejeren-af-verdens-naestaeldste-hattebutik-billetter-703060

Arrangør

Kulturtårnet på Knippelsbro
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/kulturtaarnet/

Sted

Kulturtårnet på Knippelsbro
Knippelsbro 2, 1400 København K
København, 1400 DK
+ Google Maps