NAT I TÅRNET – DRØMME

Kom med til en nat i et drømmende univers i det gamle, rystende brotårn på Knippelsbro!
 
Tårnpassere Sofie og Caroline inviterer for anden gang i tårnets historie til NAT I TÅRNET – denne gang under temaet DRØMME og godt ledsaget af folkene bag podcast-serien Drømmespil!
 
NATTENS PROGRAM
 
Kl. 20:00 – Natsnack. Let tapasanretning serveres for nattens gæster.
Kl. 21:30 – Radiobiograf om drømme.
Kl. 23:00 – GODNAT og drøm godt!
Kl. 8:00 – Morgentallerken m. kaffe og te.
Kl. 9:00 Drømmestation: Fang og forevig.
 
DRØM DIG VÆK
 
Vi ligger os godt til rette og lytter til udvalgte afsnit af Drømmespil. I hvert afsnit forsvinder vi ind i et inddragende lydunivers, hvor en unik drøm bliver fortalt af drømmerne selv. Det er radio, du mærker. Du skal både ud i galaksen og bade i en sø af spinat.
 
DRØMMESTATION
 
Hvad drømte du i nat? Drømme er flygtige, og kan hurtigt fordufte inden de bliver fortalt. Men vi vil gerne ind i din drøm og sovende bevidsthed. Vi opstiller en drømmestation, hvor du kan dele og forevige din drøm fra natten i tårnet.
 
PRAKTISK
 
Medbring liggeunderlag (pga. plads er det kun tilladt at medbringe liggeunderlag til 1 person).
Det er i tårnets café muligt at købe drikkevarer, kage og salte snacks under hele NAT I TÅRNET. Natsnack, morgentallerken samt kaffe/te under hele arrangementet er inkluderet i billetprisen.
Der er i tårnet wc og vask, men ikke mulighed for at gå i bad.
 
PRIS
 
350,- (billetten inkluderer entré, natmad, radiobiograf, morgentallerken og fri kaffe/te under hele arrangementet).http:/https://billetto.dk/e/nat-i-tarnet-dromme-billetter-342810
 
NAT I TÅRNET er støttet af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.