KULTURNATTEN 2021 I KULTURTÅRNET

Den 15. oktober 2021 løber Kulturnatten 2021 af stablen, og i Kulturtårnet står vi klar med et festfyrværkeri af lys og lyd. 

Når mørket falder på, tænder vi for lyset på Kulturtårnet, som i år er skabt af lyskunstner Mads Vegas. Han har gjort sig umage for at gøre det gamle brotårn til et lyslevende ikon hele aftenen. 

Tidligere år er Kulturtårnet blevet det mest fotograferede sted under Kulturnatten, og igen i år gør vi vores bedste for at give københavnere og turister et helt særligt syn. 

Mens det gamle brotårn lyser op i natten, sender to bands og et DJ-par festlig og farverig musik ud over Knippelsbro og havnen. Der er garanti for en helt særlig oplevelse, når lyd og musik smelter sammen i årets Kulturnat i Kulturtårnet. 

PROGRAM

Kl. 18:00 Kulturnatten starter og lyset på tårnet tændes.

Kl 18:00 og 19:00 ”Slagkraft” spiller tårnet og broen op på trommer i alle størrelser.

Kl. 20:00 og 21:00 Jazzbandet ”Smag på dig selv” fylder broen med lækre jazz’ede toner.

KL. 22:00 til 24:00 DJ Batukizer sender brasilianske vibes ud over havnen fra Kulturtårnets top. 

Kl. 24:00 Kulturnatten er ovre for i år.

I trappeopgangen i Kulturtårnet kan du opleve den aktuelle udstilling om byens arkitektur skabt af Marie Louise Høstbo.

Fra Kulturtårnets top kan du nyde den helt unikke udsigt over Københavns Havn og samtidig fornemme den levende Kulturnat med lys, lyd og liv i alle retninger. 

KULTURPAS

Som altid kræver det kulturpas at deltage i Kulturnatten – det kan købes mange stedet i byen på aftenen. Med kulturpas er der gratis adgang til Kulturtårnet på Kulturnatten 2021.10.04

BAREN
I baren kan der købes naturvin, fadøl, kaffe og sodavand. Vi tager imod kort og mobilepay.

Vi glæder os til at se jer til en festlig, kulturel oplevelse i Kulturtårnet!