Performance i Kulturtårnet – AWKWARD SILENCE

AWKWARD SILENCE
 
Vær med, når du i Kulturtårnet på Knippelsbro denne torsdag aften kan opleve live performancen AWKWARD SILENCE under Evalajka Pervins forårsudstilling RorgASM!
 
_____
 
Performance 1 til 1 // Awkward Silence:
 
Den levende kunst opleves 1:1 med kunstner Evalajka Pervin. Dette giver mulighed for at opleve en praksis som opløser den gængse forestilling om kunstens greb. Live performances er en kunstart som udfordrer og skubber til den besøgendes oplevelse. Oplevelsen samler de visuelle værker, der er udfoldet i Kulturtårnet og er med til at lægge endnu et lag på forståelsen af Pervins kunstneriske praksis.
 
Pervin undersøger i live performancen de sociologiske grænser og intimsfæren og skubber til de uskrevne regler. AWKWARD SILENCE den 14.marts er en performance, der undersøger netop dette.
 
FORLØB FOR PERFORMANCE
 
Duk op i Kulturtårnet lidt før det valgte tidspunkt. Her mødes du af en kunstformidler, som sætter dig ind i værket og eventuelle spørgsmål besvares. Når kunstneren er klar, bliver døren åbnet, og du sætter dig ind i rummet og performancen starter. Ved performancens afslutning ringer kunstneren på en klokke, og du bliver ført ud af rummet.
 
AKWARD SILENCE varer 15 min.
_____
OM PERVINS VÆRKER I KULTURTÅRNET
 
Evalajka Pervin stræber med sine værker til udstillingen i Kulturtårnet efter at finde essensen af ritualer. RorgASM.
 
RASM er urdu og betyder ritual.
org er en forkortelse for original.
 
Udstillingen kredser om det poetiske nærvær, der opstår i gentagelsen og interaktioner mellem mennesker og mellem mennesker og deres genstande.
 
Pervin bruger ofte sig selv som objekt i en humoristisk og afstandtagende form, hvor seriøsiteten ofte fremstår i andet lag.
 
Du kan opleve Pervins udstilling RorgASM – forårsudstilling i Kulturtårnet frem til d. 29. april.
 
PRIS
 
HANS KNIPS CAFÉ
 

Det er i tårnets café muligt at forsyne sig med naturvin, Mikkeller øl, kaffe/te og snacks både før og efter 1 til 1 performance.

Photo: E. Pervin
 
“Performance i Kulturtårnet – AWKWARD SILENCE” er støttet af Københavns Kommunes Kultur- & Fritidsudvalg.

NAT I TÅRNET – DRØMME

Kom med til en nat i et drømmende univers i det gamle, rystende brotårn på Knippelsbro!
 
Tårnpassere Sofie og Caroline inviterer for anden gang i tårnets historie til NAT I TÅRNET – denne gang under temaet DRØMME og godt ledsaget af folkene bag podcast-serien Drømmespil!
 
NATTENS PROGRAM
 
Kl. 20:00 – Natsnack. Let tapasanretning serveres for nattens gæster.
Kl. 21:30 – Radiobiograf om drømme.
Kl. 23:00 – GODNAT og drøm godt!
Kl. 8:00 – Morgentallerken m. kaffe og te.
Kl. 9:00 Drømmestation: Fang og forevig.
 
DRØM DIG VÆK
 
Vi ligger os godt til rette og lytter til udvalgte afsnit af Drømmespil. I hvert afsnit forsvinder vi ind i et inddragende lydunivers, hvor en unik drøm bliver fortalt af drømmerne selv. Det er radio, du mærker. Du skal både ud i galaksen og bade i en sø af spinat.
 
DRØMMESTATION
 
Hvad drømte du i nat? Drømme er flygtige, og kan hurtigt fordufte inden de bliver fortalt. Men vi vil gerne ind i din drøm og sovende bevidsthed. Vi opstiller en drømmestation, hvor du kan dele og forevige din drøm fra natten i tårnet.
 
PRAKTISK
 
Medbring liggeunderlag (pga. plads er det kun tilladt at medbringe liggeunderlag til 1 person).
Det er i tårnets café muligt at købe drikkevarer, kage og salte snacks under hele NAT I TÅRNET. Natsnack, morgentallerken samt kaffe/te under hele arrangementet er inkluderet i billetprisen.
Der er i tårnet wc og vask, men ikke mulighed for at gå i bad.
 
PRIS
 
350,- (billetten inkluderer entré, natmad, radiobiograf, morgentallerken og fri kaffe/te under hele arrangementet).http:/https://billetto.dk/e/nat-i-tarnet-dromme-billetter-342810
 
NAT I TÅRNET er støttet af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.

Lørdagslounge i Kulturtårnet

Tag plads i Kulturtårnet på Knippelsbro lørdag d. 9. marts, hvor vi sørger for drinks, udsigt over Københavns havn og lækre lounge vibes!
 
LØRDAGSLOUNGE ml. kl. 19-21.30
DJ Brammer skruer helt ned for tempoet og op for varmen, mens du sipper af tårnets signaturdrink. Kom alene, sammen med vennerne eller kæresten, som du mangler at imponere, og skål for weekenden med nye mennesker! Vi lover at sende dig godt afsted videre ud i natten.
 
SIGNATURDRINK – FREETOWN
Havtorn/O.P. on the rocks.
 
PRIS
 
 
HANS KNIPS CAFÉ
Det er i tårnets café muligt at købe Mikkellerøl, drinks, San Pellegrino sodavand og varme drikke. Sidste udskænkning 21.30.
 
Foto: Photographer Daniel Urhøj